Solu har aldrig været berømt for sine æbler - kun en lille smule kendt. Klimaet har været et rigtigt æbleklima med lune dage i foråret, hvor bierne kan sværme. Passende lunt og meget vådt hele sommeren. Og en masse sol i efteråret. Æblerne bliver saftige og søde, nogle store men de fleste små. Der er blevet eksperimenteret med en masse forskellige sorter gennem tiderne uden at en enkelt er blevet foretrukket. Nok mest fordi ingen år er ens, og fordi selv små variationer slår hårdt igennem oppe i bjergene.

Æblerne modner på én gang, i massevis. Folk smovser i æbler. Knægtene går på æblerov, og bare de ikke knækker grenene, så gør det ikke noget. Men uanset hvor hårdt de går til den, så modner de hurtigere end de kan spises. En masse æbler bliver sat til gæring og siden bliver der brændt æblesnaps af dem. Men endnu flere bliver hældt for køerne. En mindre del bliver gemt væk til vinteren, men det er svært at finde et passende klima til gemmeæblerne, så det er ikke mange, der kan bevares indtil midvinter.

Men gennem de sidste 4-5 år er det gået galt. Træerne yder mindre og mindre. Æblerne bliver skurvede. Mos og lav vokser på stammerne. Barken revner. Folk gider ikke rigtig passe træerne, for det kan ikke rigtig betale sig.

De sidste mange år er foråret kommet sent, efteråret vådere end normalt og vinteren kommer tidligere. Mon det er den globale opvarmning, som slår så hårdt igennem heroppe i bjergene?

På et eller andet tidspunkt må vi have en ekspert op at kigge på træerne og give en vurdering. Det kan jo også være jordbundsforhold. Forkerte sorter i forhold til et ændret klima. Eller indførte sygdomme.

For det er jo lidt ærgerligt. Vi havde netop besluttet at æbleproduktionen skulle være centrum i et nyt eksperiment, som indebærer udvikling af Andelsbevægelse og Andelskølehuse.

Ind imellem er der træer, som bare er i orden og bærer en masse frugt, så hvis vi kunne finde en forklaring, så kan vi alligevel sætte projektet i gang.

I Kathmandu kan man om vinteren købe dyre og generelt dårlige æbler, som er importeret fra Indien (Kashmir) og som specialiteter kan der somme tider købes meget dyre nepalesiske æbler fra Jomsom. Hvorfor ikke søde, saftige æbler fra Solu. Der er i princippet kun 3 problemer i at kunne gennemføre det.

1) Opbevaring af en større mængde æbler vinteren igennem, indtil priserne er i top i februar-april.

2) Transport at æblerne fra Solu til Kathmandu

3) Afsætning at de frisk ankomne æbler inden de begynder at overmodne og rådne.

1) I efterkrigstiden i Danmark blev der bygget kølehuse for æbler, som baserede deres konstante temperatur på 3-5 grader på at være nedgravet, ventilationskanaler langs væggene udmundende i bunden af rummene og aftræksskorstenehvor luftaftrækket kunne reguleres med skydelemme.

Det må også kunne etableres i Solu som et Andelskølehus, hvor æbledyrkerne er Andelshavere og i fællesskab ansætter en person til at styre klimaet og holde øje med æblerne. Vi skal nok hjælpe med at lave det første kølehus, men når det fungerer, så skal det overtages af de lokale.

download Preservation of Fruit in Coldstore

2) Når prisen er i orden - og mens æblerne stadig er friske velkonserverede, skal de transporteres til markedet, og eneste mulige marked er Kathmandu. Det vil være i Februar og Marts, og hvis æblerne kan holde til det også i April.

Mange lastdragere bærer varer op i dalene fra enden af hovedvejen i Jiri. Langt de fleste går tilbage til Jiri uden last, og de vil være billigt til leje, når de passerer igennem Upper Solu. Det vil tage 3 dage fra kølehus til Jiri, og derfra endnu en dag til Kathmandu. Men så må det heller ikke tage længere tid, for så er æblerne fuldmodne eller overmodne, når de ankommer til markedet. Og det er endda under forudsætning af at de overhovedet ikke er blevet stødt på vejen.

I Nepal kender man udmærket til kurvefletning, men det er fletning med bambus, som er blød og fleksibel. Hvis æblerne skal beskyttes ordentligt, så skal de pakkes i noget mere stabilt. Firkantede kurve af pileflet vil være perfekte. Hvis kurvene flettes så de kan rumme 10 kg og kan passes ind i hinanden, så kan en kuli bære 5-8 kurve i en fast sammenbundet stabel, som kan læsses direkte på en bus eller lastbil. Men de kender overhovedet ikke flettepil i Nepal, så det skal vi ført have indført, have til at gro og spredes og have lært folk at flette med før vi kan gå i gang. Kurvene kan sælges sammen med æblerne, og kan vel også forventes at have en selvstændig værdi, enten i penge eller i opmærksomhed om den vare, som de indeholder.

3) Æblerne vil ankomme fra Jiri om aftenen, og der må naturligvis være en til stede fra "Upper Solu Andels Æble Forsyning", som kan transportere pakkerne til et lokalt lager, inden de næste morgen tidligt skal transporteres ud til Kathmandu's centrale grønttorv, hvor cykelsælgere kan pakke kurvene direkte på bagagebærerne og trække afsted ind i byen. Eller distributøren kan bringe æblerne direkte ud til grønthandlere, som han har aftale med. Under alle omstændigheder skal han være frisk og kende markedet godt, for nede i Dalens relative varme vil æblerne modne meget hurtigt og blive værdiløse indenfor få timer.

X) og så skal en ukendt faktor også lige nævnes. Nepalesere er ikke vant til at samarbejde om noget ukendt og heller ikke vant til at stole på samarbejdspartnere; og det bliver de meget nødt til, hvis 20 æblefarmere skal lagre deres afgrøder sammen, stole på manden der passer kølehuset, lytte til den markedskyndige i Kathmandu, lægge penge ud til lønninger, stole på at de ikke bliver snydt af distributøren og mange andre fælder undervejs. En meget vanskelig proces, men en meget vigtig en, hvis Nepal vil fremad i fællesskab og især ad Andelsbevægelsens vej.

Solu has never been famous for her apples - only little bit. The climate has been a real apple-climate with mild spring with swarming bees, comfortably warm and wet during summer, and a lot of sun and dry in autumn. The apples are becoming juicy and sweet, some quite big but most of them small. But no year look like the year before and even small variations are giving big effects in the mountains.

The apples are ripening all at once in large numbers. People are feasting on apples, the youngsters are scrumping and no one cares as long as they are not breaking the branches. But in spite of their efforts the apples are ripening faster than they can eat it. A lot of apples are put in fermentation and later burned for alcohol, apple-brandy. But even more are thrown for the cows. A few are saved for the winter but it is difficult to find the right climate for saving apples.

But during the last 4-5 years something has gone wrong. The trees are yelding less and less, the apples become favus affected, moss and lichen are growing on the stems, the bark is cracking. People no longer bother taking care of the trees.

For some years now the spring has come later than before, the autumn has been less sunny and more wet and winter started earlier. Maybe the global heating which hit har up here in the hights or just some coincidence?

Sooner or later we must find an expert who can go there to do an investigation. It could be the soil, or wrong species or imported diseases. Because now we had just decided starting an experiment around the apples with Co-operative and Co-operative Cold Store.

During the winter the citizens of Kathmandu can buy expensive and usually not very good apples imported from Kashmir or seldom some nice nepali apples from Jomsom. Why not also the sweet and juicy apples from Upper Solu. Fundamentaly there is only 3 problems to solve:

1) In Denmark we developed in mid 20.th century Cold Stores with constand temperatures between 3-5 degrees, based on the cold from Earth, ventilation ducts along the wall opening at the floor and ventilation shaft with sliding shutter under the ceiling.

It must be possible building such a thing in Solu as a Co-operative Cold Store owned by all applegrowers, with a person employed to take care of the climate and the products. We will probably have to help them economic building the first one. download Preservation of Fruit in Coldstore

2) When the prices in the end of winter is OK - and the apples still are fresh they will have to be transported for the only possible marked in Kathmandu. It will be in February and Marts - and if the apples can last also in April.

Many porters are carrying loads up in the valleys from the roadhead in Jiri. Most of them are returning back without load, and they can be hired for a reasonable rate to carry the apples for Jiri. It will take 3 days from Cold Store to Jiri, and another day from Jiri to Kathmandu. But then it shall not take any longer because then the apples will be ripe or overripe before arriving at the market. And of course this is only possible if they are not bruised.

In Nepal they know how to make baskets, but usually in bamboo, and they are quite soft and flexible. If the apples shall be protected properly, they has to be packed in something more stable. Like rectangular baskets of willow work containing 10 kg of apples. A kuli will be able carrying 5-8 baskets packed uppon each other. They can go dirictly in a bus or a truck. But in Nepal there is no willow suitable for wickerwork, so we will have to introduce it. They have to grow and spread. People has to learn working with it. It will take some years. The baskets will even have its own value, in money or in attraction.

3) The apples will arrive in Jiri by evening, and someone has to be there to take care of them, storing them for the night and load them on the truck next morning. Again at the lorrystation there has to be someone to store for the night and next morning bringing it for the Central Market where bicycle sellers can load the baskets directly on their luggage carrier. Og the can bring them directly for greengrocers. But he has to be very much entrusted and know the market very well, because down in the relative heat of the Vallay the apples will ripen fast and lose its value within few hours.

x) and one unknown factor to be mentioned. Nepaleese are not used to cooperate about something unknown and also not used to trust cooperators. They will have to learn this, and this learning process might be the most important part of this project.